Skulpturanalyse

Skulpturanalyse 

Sammenligning af skulpturerne 

Stående kvinde, Afrodite fra Melos.

Venu fra ilo. Ca. 200 f.kr.
Marmor, 202 cm. Louvre, Paris

Christian Lemmerz (f. 1959; Afasi II,

1986, Polyuretanskum, Rockwool, stål, træ

220 x 94 x 90 cm. Aros 

Volum <> visuel volumen 

- Skulpturen af kvinden ser utrolig levende ud det giver en hvis volume der gør at man får fornemmelse af hvor stor skulturen er i virkeligheden, hvorimod Afasi II giver en visuel volume, da den ser rodet ud og der er ting der stikker ud fra skulpturen hvilket gør at man stor den fylder meget, men den i virkeligheden nok ikke gør.  

Tyngde <> Lethed

- Elegangsen i skulturen af kvinden giver en lethed, måden hun står på, og hendes former får hende til at se let og elegant ud, hvor den anden skulptur ser tung ud, da der stikker stålbjælker ud og den der klodset ud. 

Balance <> Ubalance 

- der er ubalance i begge skulture da kvinden står skævt og den anden skulptur har mange forskellige elementer ind over sig. 

Ro <> Dynamik 

- Der er en hvis ro over kvinden, da der er rene linjer, alt har en plads, hvor i den anden ser det hele hulter til bulter. 

Vertikal <> Horisontal 

- kvinden er vertikal, da hun skaber en hvis ro, det er samme er den anden da der går opad. 

Organisk <> Uorganisk 

- kvinden er uorganisk da hun ikke ser speciel levende ud, hvorimod den anden er organisk da den ser levende ud. 

Figurativ <> Abstrakt 

- Kvinden er skabt efter en form hun er figurativ, rene linjer, den anden skulptur er abstrakt da den er hulter til bulter. 

Taktilitet

- Man får ikke lyst til at røre kvinden da der "bare" er en normal figur. Den anden skulptur derimod får man vildt lyst til at røre og føle på. 

Afasi 

Skulpturen til højres navn betyder "nedsat evne til at tale", det kan være en af de ting kunstneren ville fortælle, han ville vise en situation, det at ordene flyver rundt, og at man ikke kan får tingene fortalt