Gaudi - artikel

Gaudi 

Gaudi er en unik version af 1800-tallets historicisme og nytænkende jugendstil. Gaudi var naturens mand da han brugte glasskår og flisestumper i bygninger for at vise, at alt ikke handler om luksus og dyre materialer, Gaudi brød alle regler og konventioner med traditioner. Gaudi var optaget af byens middelalderlige arkitektur - særligt de gotiske bygningsværker. Romanske rundbuer, gotiske spidsbuer blev videreudviklet hos Gaudi, kendetegnet ved hans buer var den bløde spids. Manden bag La Sagrada Familia overgav byggeriet til Gaudi den 3. november 1883, på det tidspunkt var det kun krypten der var færdig. Gaudi gik meget op i at alle skulle være med til at bidrage med at bygge kirken, han gav alt for at få kirken færdig, og gik og tiggede efter penge for at få projektet færdigt, det førte derfor også til hans død da taxi chaufførerne kørte forbi han, i stedet for at rede ham, da han lignede en hjemløs person, fordi han havde givet alt han ejet til byggeriet af kirken.

God eller dårlig arkitektur - sikringsrummet

God eller dårlig arkitektur 

Det første der slog os da vi skulle ind i sikringsrummet, var lugten. Lugten af maling, indelukkethed og træ var ens førstehåndsindtryk. Varmen i rummet slog også en i ansigtet. men når man tændte lyset i rummet, slog de lyse farver, oplyst af det kunstige lys os. Den lyseblå farve skabte en hyggelig stemning. inklusiv de figurer på væggen.






Søjlen midt i rummet, delte rummet op, så det ikke blev så stort og uoverskueligt, tingene i rummet skabte også mere en sammenklemt stemning, dog ikke ubehagelig. Lyden i rummet var rungende og man kunne høre sin egen stemme

Lynskriv: barndommens rum / hvad er arkitektur

Bedstemor og bedstefars stue

Det tæt kompakte rum med mørkegrønne vægge, fyldt med gamle malerier, kronhjortegevir og familiebilleder. Tæt proppet med komoder, gamle møbler, alt sammen noget der giver en tryg atmosfære. Det bløde gulvtæp får en til at glemme livets problemer, lyset skaber en dæmpet og rolig belysning . Når man kommere ind i dette rum, glemmer man livets problemer lugten af bedstemors parfume og de gamle møbler, får en til at synke tilbage til da man var mindre og livet var uden problemer. Rummet indebærer så mange minder, så meget kærlighed og ikke mindst tryghed. I dette rum er der skabt en atmosfære af kærlighed.  


Hvad spiller en rolle i arkitektur

- rummets udsmykning (dødninge hoveder eller en seng)
- lyset (mørk eller lyse)
- Lugten (død gris eller roser)
- størrelsen på rummet ( lille eller stor)
- lyd (bagrundsstøj eller andre lydeffekter)

Eksamensprjekt - uge 9

Abstraks ekspressionisme 

Jackson Pollock

Jackson Pollock er en central figur i abstrakt ekspressionisme, med sin ”action painting”. Omkring 1947 begyndte Jackson at bytte sine pensler ud med pinde, knive og murskeer. Han fortrak at male enten på gulvet eller på et ikke-strakt lærred på væggen, det gjorde at han blev en del af maleriet. Når det f.eks. lå på gulvet kunne han gå rundt om det. Han kunne ”kaste” maling fra alle sider. Ideen med at lægge maleriet ned eller med det ikke-strakte lærred, kommer fra hans store inspirations kilde, indianerne. På en af de mange landmålings ture med hans far, observerede han indianerne i deres fært med at lave sandmalerier, hvilket gjorde stort indtryk.

Jackson Pollock er en helt unik kunstner, han har sin helt egen stil. Når Jackson starter på en af sine værker, har han ikke nogen plan for hvordan maleriet skal se ud. Det er først efter en slags ”stifte bekendtskabs periode”, som han selv udtrykker, at han finder ud af hvad han har gang i. 

Da Jackson startede med at male på den abstrakte måde, begyndte han lige så stille at gå væk fra kun at bruge håndledet til at bruge hele kroppen til at ”kaste” malingen på lærredet, det skabte en mere harmonisk stemning i billedet. Jackson brugte flere år på at udforske den nye metode at male på.

Et af de ting der også var særligt ved Jackson var at efter et stykke tid begyndte han at stoppe med at navngive sine malerier, hvor han i stedet navngav dem. Han ville ikke have at der var nogle ud fra navngivningen søge efter en dybere mening i hans værker. Han ville have folk til at sætte pris på maleriet for hvad det var og ikke hvad det kunne forstille.

Eksamensprojekt - uge 6

Abstrakt ekspresionisme 

Ideer har der været nok af til det her projekt, endte med at have problemer med at vælge. 

Men jeg valgte temaet abstrakt ekspresionisme, da jeg synes det er en vildt fed malerstil, og den er så fri. Jeg har også været utrolig inspireret af Jackson Pollock og hans værker, hvilket havde en helt afgørende betydning for valget af temaet 

Middelalder (Kirstinbilledet - egne værker)

Middelalder 

Middelalderens billeder er flade, i stedet for at have linearperspektiv, de har derfor ingen skygger. Billederne har lukkede farveplader og er symbolske. Middelalderens billeder er en fortælling, der f.eks. forstiller religiøse historier. Kirken var den institution, der mest gennemgribende tog kunsten i sin tjeneste. Det vigtigste for håndværkerne, var at skabe billeder det kunne oplyse mennesker om bibelens fortællinger.

Kirstin 

I dag skulle vi lytte til kirstin af sorten muld. Hvor vi skulle vælge de 5 vigtigste scener ud.

Romantikken

Romantikken 

1800-1870

Kendetegnende for de romantiske kunstnere var at dyrke friheden og  om ulykkelige kærlighedshistorier og overvældende naturoplevelser og i det hele taget grænseoverskridende ting, som let porklædte kvinder og mænd.

De mest populære genre var landskabsmaleriet og figurmaleriet.

Selve romantikken betyder frigørelse og lidenskab    

Rænæssancen - fakta + egne værker

Rænæssancen

Rænæssancen 1420 - 1600

- perspektiv

- muligt at skabe forhold mellem billedets motiver

Perspektiv

Perspektiv er den dybde, der er skabt i billedet. Det er skabt med forskellige hjælpemidler, såsom farver og overlapninger. Centralperspektiv og linearperspektiv bruges til at konstruere rum, ved at lade linjer føre ind i et forsvindingspunkt.

Linearperspektiv:

linearperspektivet løber alle indadførende linjer sammen i ét punkt. Det er forsvindingspunktet. Det er lettest at konstruere linearperspektivet, hvis linjerne er rette og løber parallelt. 

Centralperspektiv:

I centralperspektivet er forsvindingspunktet lige midt i billedet – i beskuerens øjenhøjde. Et centralperspektivisk billedrum kan opleves som symmetrisk og meget velafbalanceret og overskueligt. Hvis der er menneskefigurer i rummet, får man en fornemmelse af, at de har kontrol over situationen. Beskueren har overblik over rummet.

Mini symbolleksikon

Mini symbolleksikon

Blå = Sandhed, åbenbaring, visdom, ærbarhed, fromhed, Himlens Dronning Efeu, vedbend og andre slyngplanter/ ranker = evigt liv, evig troskab

Gren = En del af Krisus’ kors, en forudanelse om senere smerte og død, livets træ, frugtbarhed, hyrdestav. Kristus som den gode hyrde.

Græskar = genopstandelse eller tiden

Gul = gylden gul viser hellighed, guddommelighed og den afslørede sandhed, mørk gul viser til gengæld forræderi og kætteri

Guld = Guddommelig magt, sandhed, indsigt, Gud som det uskabte lys Hvid = Lys og renhed


Kerte (lys) = Kristus, godhedens åbenbaring


Kirsebær = En af Paradisets frugter, der nydes af de salige

Krone = Suverænitet, sejr, hæder. Hvis stjerneformet symboliserer den magt og energi indeholdt i hovedet som er sæde for livssjælen. Martyrernes belønning, velsignelse og gunst, den retfærdige, Maria som himlens dronning.

Lilje = Jomfrufødslen, Maria: dens rette stilk er hendes guddommelige sind, dens nedadhængende blade er hendes ydmyghed, dens duft hendes guddommelighed, dens hvidhed hendes renhed. Troens lilje.

Pæren = Kristi kærlighed til mennesket


Rose = Maria og kirken. Himmelsk fuldkommenhed og jordisk lidelse

Rød = Kristi lidelseshistorie, martyrium, grusomhed, værdighed. Rød sammen med hvid symboliserer djævlen. Marias røde kjole symboliserer moderkærligheden. Jordisk liv.

Sort = Helvede, død, sorg, langfredag


Trone = Autoritet, viden, Moders skød, Maria er visdommens trone,

Vase = en vase med en lilje er Marias bebudelse, en tom vase på en grav er sjælen, der har forladt legemet,

Æble = den nye Adam = Frelsen 

Hæslighedens æstetik

Hæslighedens æstetik

Hæslighed:

Når man snakker om hæslighed, forbinder man det ofte med noget ubehageligt og ulækkert, som f.eks. hvis man ser et monster eller andre overnaturlige væsner. Vi dømmer væsnet ud fra vores førstehåndsindtryk, hvis vores overnaturlige væsen har ulækre tænder, skumle øjne, udmarvret kroppe, væmmes man og de blive til noget man helst vil undgå.

Monster manual (kendetegn ved monstre):

1. Unaturlige antal kropsdele (enten for mange eller for lidt)
2. Nøgne kroppe
3. Aldrig perfekte tænder
4. Asymmetriske kroppe
5. Dystre farver
6. Lange negle
7. Tyndslidt hår
8. Rynker, gammel hud
9. Ucharmerende
10. Aflange hoveder

Grimhed:

Os mennesker finder grimheden frastødende og det forstyrrer ens oplevelse af skønhed. Den viden mennekser har om det ideelle udseende, fortæller os hvad er grimt. Udmagrede kroppe, tyndslidt hår er ikke det man forbinder med skønhed. 

Den uhyggelig dal

I atiklen om den uhyggelig dal, hører man om teorien om, hvorfor vi er bange for klovne ogrobotter. Teorien beskriver hvorfor at de menneskeligende robotter gør os bange. En robotder ikke ligner mennesker, gør os ikke bange, men når de får menneskelige træk såsomøjne og mund, ser vi straks dem på en anden måde. Jo mere menneskeligende desto mereuhyggelige! Den uhyggelig dal er betagelsen for menneske lignerne væsner.

Skulpturanalyse (kompartiv metode) - voksmonster

Skulpturanalyse (komparativ metode)

1.     Udtryk

-       Den råbende martyr er en abstrakt figur, der er ikke nogle rene linjer, den hælder dog også hen til at være lidt en realistisk figur, da detaljerne er meget skarpe. Figuren store sorte er endnu mere abstrakt end den anden figur. da den ikke rigtig rummer nogle realistiske træk, armene sidder lidt hulter til bulter, og dens krop er en stor klump.

2.     Komposition

-       Den råbende martyr står lodret i luften. Den har en harmoni/ ro over sig, den skaber balance da linjerne er rene og at der ikke er nogle arme der stritter ud tilfældigt. Ved figuren store sorte, skaber figuren en hvis ubalance, da armene stritter ud til de forskellige sidder, det giver den også bevægelse hvilket gør at det ligner at den bevæger sig. Den står lodret lige som den anden.

3.     Form

-       Organisk form <> Geometrisk form:

o   Begge figurer er lavet ud af en geometrisk form. Det ser man ved den skæve form de begge har.

-       Åben form <> Lukket form:

o   Begge figur er i åben form, der er ingen af dem der er bøjet eller skrumper sig sammen.

-       Dynamisk form <> Statisk form:

o   Figuren den råbende martyr har en dynamisk form, linjerne er rene og dynamiske, hvor figuren store sorte, har en mere statisk form, linjerne er ikke rene og tingene stikker tilfældigt ud.

-       Plastisk formgivning <> flad formgivning:

o   Begge figurer er flad formgivning.

4.     Materiale og overfladevirkning

-       blank <> mat

o   Begge skulpturer er matte, de opsuger lyset.

-       Glat <> ru og riflet

o   Det er begge ru og fiflet da de har synlige fingeraftryk

-       Lyser farver <> mørke farver

o   Begge skulpterer er lavet af sort voks, hvilket gør at den bliver tung at se på.

-       Hårdt materiale <> blødt

o   De er begge lavet af blødt materiale, da man kan forme det i hånden

-       Massivitet <> hulhed

- Begge skulpturer udstråler massivitet, men skulpturen er hul inden i, hvilket gør at det er 2 hule skulpturer.

-       Lethed <> tyngde

o   De to skulpterer er lette. 

5.     Skulpturens møde med understøttelsesladen (soklen)

-       Er fladen soklen stor eller lille? Hvordan virker det?

o   De er begge små, hvilket får skulpturen til at virke større, det giver en fed effekt.

-       Understøtter eller modarbejder soklen skulpturens bevægelse/udtryk

o   Ved den råbenden minotaur understøtter soklen skulpturen, hvor ved store sorte understøttes den ikke, da der er bevægelse i figuren, og soklen er kedelig firkantet. 

-       Hvordan er skulpturen placeret på soklen – overskrider skulpturen soklens grænser

o   Ja det gør de begge

-       Er der en sokkel

o   Ja det er der.

6.     Størrelse, beskuerrelation og synsvinkel

-       Stor eller lille skulptur i forhold til beskueren

o   I forhold til beskueren er begge skulpturer små.

-       Fra hvilken synsvinkel fungerer skulpturen bedst

o   De begge to fungere bedst forfra, da det er der alle detaljerne er.

-       Lægger skulpturen på til at man bevæger sig rundt om den

o   Nej det gør de ikke.

7.     Rummet

-       Lukker skulpturen rummet ude, eller inddrager den rummet?

o   De lukker begge rummet ude, man kan dog sige at ved skulpturen den store sorte lukker den rummet en smule ind da armene bevæger sig frit